Spilleuge 12 er godt i gang med de tre overståede Thanksgiving kampe, der blev spillet torsdag nat. Hvilke kampe, det var, da Lions knuste Eagles med 5 touchdown kast af Mathhew Stafford, og Panthers der knuste Cowboys og sendte Romo tilbage på hospitalet. Herudover tog Bears til Lambeau og nakkede Packers på Brett Favre’s hyldestaften. En slags Thanksgiving for en række onde nederlag! Claus Elming, der løbende bringer os NFL spiltips takket være Danske Spil, ramte plet med 3 ud af 3, blandt andet med et tip på Bears til fornuftige odds 4,20. Til weekenden forsøger vores NFL-ekspert sig igen med flere spiltips, og odds er stillet af Danske Spil og kan spilles her.
13 kampe tilbage af NFL grundspillet
Spilleuge 12 markerer afslutningen på friuger, og alle 32 hold skal i aktion, hvilket de også skal hver weekend i resten af grundspillet. Så vi bliver begavet med 16 kampe hver uge, og i denne uge er der altså 13 NFL kampe tilbage.
Vil lægger ud med ugens bedste bet: New England Patriots er i krise. Tom Brady er måske ligaens bedste spiller, men folk omkring ham falder som fluer. Den offensive linje er fyldt med ukendte spillere, hans receivere bliver skadet, og efterhånden har han kun The Gronk tilbage. I morgen går det løs mod Broncos på Mile High i Denver. Det skulle have været det sidste opgør mellem Peyton Manning og Tom Brady, men da Manning er bænket, bliver det nu the Brock Brady Bowl. Det er en skuffelse for mange, også for Claus Elming, der er på plads til kampen i Denver. Det er nok også en skuffelse for Patriots forsvar, for Brock (med efternavnet Osweiler) spiller lige nu bedre end Manning. Brady på den anden side skal møde NFLs måske bedste forsvar, og han havde rigeligt af problemer med Bills forsvar i mandags. Claus Elming tipper Broncos til at vinde kampen, hvilket giver odds 2,35 på Danske Spil.
Ugens overraskelse – Colts mod Tampa Bay Buccaneers
Elming tipper, at Colts taber hjemme til Tampa Bay Buccaneers. Colts var virkelig heldige med en sejr over Falcons i søndags, mens Bucs fuldstændig udraderede Eagles. Jameis Winston kastede 5 touchdowns og The Muscle Hamster Doug Martin løb for vanvittige 235 yards. Den kombination kan vise sig svær for alle at stoppe, og Elming tænker ikke, at Colts har svaret. Offensivt stiller Colts til start igen med pensionisten Matt Hasselbeck. Selv om han gør det ganske fornuftigt, tror Elming alligevel på en Bucs sejr til odds 2,45.
Money in the bank tippet
Ingen Joe Flacco. Ingen Steve Smith. Ingen Justin Forsett. Det er faktum for Baltimore Ravens resten af året. De tre superstjerner er alle skadede og færdige for sæsonen. Det betyder, at gode gamle Matt Schaub er QB for Ravens på søndag. Han er kendt i Danmark for at være holder på Morten Andersens rekordspark, og i resten af verden for at have kastet et interception-touchdown i fire kampe i træk. Han får det svært, når han sammen med resten af Ravens skal “hjem” til Cleveland og besøge Browns. Sidstnævnte har deres egne udfordringer i form af problembarn nr. 1 Johnny Manziel, der er blevet degraderet efter (endnu) en druktur! Det betyder, at Josh McCown starter for Browns, og det er ikke nødvendigvis dårligt. Det er i hvert fald bedre end Schaub. Der er 1,75 for en hjemmesejr til Browns, og det skal du bare spille!
Elmings tanker til slut: Vikings ude over Falcons til 2,10 er værd at spille. Texans slår Saints hjemme til 1,70 gange pengene igen. Endelig taber Jets ikke hjemme til Dolphins, hvilket der er odds 1,65 for.