Spil med hjernen og ikke med hjertet

Denne ugens NFL runde begynder allerede med kampe i dag, hvor vores NFL-ekspert Claus Elming fokuserer på spil med hjernen og ikke med hjertet. 3/4 af grundspillet er nu slut, hvor alle hold har spillet 12 af deres 16 kampe. Kun Carolina Panthers har sat tingene på plads, mens resten stadig er i spil. Det bliver således endnu engang en vild december, og disse spilleuger er fyldt med rene divisionsopgør, der kan blive afgørende for NFC East, NFC North, AFC South og andre tætte divisioner.

Torsdagskampen mellem Arizona Cardinals og Minnesota Vikings

Sejre i divisionen er vigtige, når slutspilsbilledet skal opgøres til nytår, og det er sejre i “konferencen” ligeledes. Kender du til begrebet “konferencer” i NHL? Ellers læs med her:

NFL er som bekendt splittet op i to halvdele (kaldet “konferencer”, hhv. AFC og NFC), og hvert hold møder i løbet af sæsonen 12 hold fra samme konference og fire hold fra den anden konference. Kampene, man spiller inden for konferencen, er vigtige at vinde af to årsager: 1) Head-to-head – hvis holdene har vundet lige mange kampe efter grundspillet afgøres seedning af deres indbyrdes opgør. 2) Antal sejre – hvis to eller flere har vundet lige mange kampe, er det sejre i konferencen, der afgør hvem der går i slutspillet.

I nat spiller Arizona Cardinals og Minnesota Vikings en meget vigtig kamp for begge mandskaber, og Cardinals kan med en sejr så godt som sikre sig en slutspilsplads og næsten og NFC West titlen. Vikings skal vinde for at holde trit med Packers i NFC North, og holde andre hold på afstand i kapløbet om en Wild card plads til slutspillet. Arizona Cardinals er store favoritter på Danske Spil til odds 1,28, mens Vikings giver flotte 3,95 igen. Elming kunne være tilbøjelig til at foreslå dig at spille på sidstnævnte, da han i givet fald ville spille efter hjertet. Men spiller man efter hjertet, kunne man undlade tage højde for, om Vikings forsvar er fit-for-fight, men desværre er flere store profiler skadet hos Claus Elmings lilla helte. Du kan derfor roligt spille på Cards og måske endda med en sejr på mere end 4 point til 1,55. Tror du på omvendt, at hjemmeholdet kan vinde med mere end 7, så er der pludselig fine 1,90 at hente.

Ugens bedste NFL spiltips

Var du med i sidste uge på Eagles over Patriots? For anden uge i træk ramte Claus Elming et odds til over 4, men i denne uge kan det “kun” blive til odds 3,90 på, at Dallas Cowboys kan tage til Green Bay og besejre Packers. Det lyder måske lige så skørt som Eagles over Patriots, men begrundelsen skal du ikke snydes for: Packers var mildest talt heldige med at slå Lions, mens Cowboys var totale underdogs mod Redskins og vandt. Begge mandskaber skal meget gerne vinde for at holde fast i slutspilsdrømmen – det er især vigtigt for Cowboys. De spillede hårdt mod Redskins og vandt på viljestyrke og Dan Bailey, ligaens bedste kicker, der er et våben i sig selv, og han får afgørende betydning igen. Packers er i offensiv krise og får igen problemer på hjemmebane. Cowboys til odds 3,90 er et kanon odds, og tror du ikke på den, så spil at de ikke taber med over 10 til odds 1,58. Det er jo ikke helt værst.

Ugens bedste NFL spil

Ugens bedste NFL spil er en hjemmebanesejr til odds 2,40. Udeholdet er New England Patriots, og det er jo lidt vanvittigt at spille imod dem igen! Kan nogen huske, hvornår de sidst har tabt tre kampe i træk? Claus Elming holder alligevel med Houston Texans, der er store underdogs på hjemmebane, så skal de spilles. J.J. Watt kommer til at byde Tom Brady velkommen til Houston og det bliver ikke på den venskabelige måde. Tjek status for Rob Gronkowski. Spiller han, ændrer det sagerne en smule, men ellers spil på Texans hjemmesejr til odds 2,40.

Money in the bank

Det bliver ikke hvid jul i Atlanta i år, hvor Falcons er i gang med en total nedsmeltning. Holdet er i eksistentiel krise og skændes på de interne linjer. Julio forstår ikke Matt. Matt forstår ikke playbooken. Trænerne er utilfredse med hinanden. Og alt sammen lækkes det til pressen. Det er ikke gode tegn. Når man efter en 5-0 start, så har tabt 6 af de sidste 7 er der basis for total nedsmeltning i december. Især når næste modstander er de ubesejrede divisionsrivaler fra Carolina Panthers – endda på udebane. Det kan blive den længste flyvetur hjem for Falcons. Cam Newton og co. er på en mission, og selv de tætte kampe (som i søndags mod Saints) formår de at vinde. Falcons har ikke våben eller evner til at følge med Camskinen og de 1,30 er de nemmeste 30%, du nogensinde har forrentet din opsparing med. Jeg vover pelsen og siger Panthers med mere 5 til odds 1,67. Spil den tungt!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *