Et nærmere kig på ugens kampe i NFL

I denne uge spørger Unibet om, hvem der havde den værste NFL-weekend? Flere af ligaens hold begyndte nemlig ugen med et rigtig skidt mandagshumør. Så hvem blev egentlig den største taber? Jakob Steffensen har også kigget på denne uges kampe, hvor Minnesota Vikings må forsøge at rette op på søndagens brøler, og Cleveland Browns skal bygge videre på deres sejr fra sidste uge. Det er spændende læsning, som du ikke bør gå glip af. Du kan få daglige opdateringer fra Sportsmagasinet her.

Mød weekendens største taber, Houston Texans

Weekendens vel uden tvivl største taber blev Houston Texans. Før sæsonen lå vejen åben for klubben, der endelig havde fundet deres svar på quarterback-positionen med Deshaun Watson. Programmet så endda let ud, og J. J. Watt var tilbage fra sin skade. I kampen mod New York Giants i søndags havde Watson 385 yards, og J. J. Watt havde tre sacks. Alligevel lykkedes det ikke at få en sejr i hus mod et Giants-mandskab, der har rigeligt med problemer selv i år. Texans har nu spillet tre kampe uden sejr. Selvom andre hold er i samme båd såsom Raiders og Cardinals, er det ikke hold med samme høje forventninger som Texans. Det bliver ikke mindre surt af, at Texans havde mulighed for at vinde begge de første to kampe. En lovende sæson synes hældt ud i lokummet på tre uger, hvor pilen nu peger på Bill O’ Brien, der formentlig kommer til at coache for livet resten af sæsonen. Måske er han allerede færdig.

Kommer der snart gang i New England Patriots?

For 2. uge i streg tabte New England Patriots. Denne weekend kom nederlaget til Detroit Lions, som ellers ikke kan siges at have været velkørende i denne sæson. Dog kunne det virke som en oplagt fælde at være bekymret for Patriots. Man kan stillet det måske retoriske spørgsmål: er det mere realistisk, at New England får styr på sæsonen, end at Miami Dolphins slutter som divisionens bedste hold? Det første synes nok stadig at være det mest sandsynlige. Med undtagelsen af sejren mod Titans har Miami ikke slået nogle gode hold endnu. Om to ugers tid vender Julian Edelman tilbage, og Josh Gordon meldes også klar til start snart, og det kan åbne op for kasteangrebet hos Patriots.

Nederlaget til Lions var også til Matt Patricia, hvis indgående kendskab til Patriots ikke kan have været helt uden betydning i den overraskende sejr. Patriots møder Miami Dolphins i weekenden. Her forventer vi ligesom Jacob Steffensen, at der skal skrues ned for de værste bekymringer, og at Dolphins nu igen skal ned på jorden.

San Francisco 49ers tabte og fik Jimmy Garoppolo skadet

49ers nederlag i weekenden til Kansas City Chiefs’ rødglødende angreb er ikke det store problem, når man ser på stime, som Chiefs er inde i. Værre er det imidlertid, at Jimmy Garoppolo fik en skade i kampen og vil være ude resten af sæsonen med en iturevet akillessene. Det er et dødsstød til 49ers. Der er hældt en anelse koldt vand på Garoppolo-hypen, siden sæsonen startede. Uanset hvad man måtte mene om den tidligere New England-quarterback, så er der dog næppe nogen tvivl om, at 49ers på spanden uden ham. Ikke mindst når man tænker på, hvordan de så ud i sidste sæson, inden de fik fingrene i Garoppolo.

Nu er det spørgsmålet, om der bliver hentet en ny quarterback ind for at redde sæsonen. Eller er 49ers komfortable med at lade C. J. Beathard overtage for resten af året. Sam Bradford og Tyrod Taylor er allerede sat på bænken i Cleveland og Arizona. De kunne måske hentes, hvis 49ers er interesserede. 49ers har været på udkig efter en række arbejdsløse quarterbacks, hvor det største navn formentlig er Tom Savage. Det er ikke det mest inspirerende valg, men en billig løsning vil det nok være. Et comeback til Colin Kaepernick er nok et noget mere fantasifuldt bud, der næppe kommer til at ske.

Jacksonville Jaguars’ op og nedture

Set med de positive briller har Jaguars vundet to ud af tre kampe, hvor den ene var en statement-sejr over New England Patriots. Men søndagens nederlag til Titans bekræftede derimod alle de bange anelser, man kunne have om Jaguars’ angreb. Det blev blot til 6 point i en kamp, som Titans vandt uden at score et eneste touchdown. Jacksonvilles forsvar leverede som sædvanlig, hvad de skulle. Men angreb og Blake Bortles skal til at bidrage, hvis Jaguars skal have mulighed for at vinde deres første Super Bowl. Jaguars mangler stadig Leonard Fornette, hvorfor der ikke er grund til panik. Med Texans’ seneste nederlag ligger i de lunt i svinget i AFC South. Er man skeptisk overfor Jaguars’ angreb, ændrede man næppe mening efter i søndags.

Kan Minnesota Vikings genfinde sig selv?

Buffalo Bills var måske mere eller mindre begravet inden sidste runde, men der var i højeste grad liv i dem med en overraskende sejr mod Minnesota Vikings søndag. Ifølge Unibet var det en af de største upsets i NFLs historie. En så uforklarlig kamp som denne kan dog være svær at tolke på. Jo mere man kigger, jo mere forvirrende bliver det. De næste uger viser, om Bills virkelig har genfundet sig selv med Josh Allen som starter. Men spørgsmålet er måske snarere, om Minnesota Vikings kan genfinde sig selv, for indtil videre kan man da kun ryste på hovedet af holdets performance.

Mange har set Minnesota Vikings som en af Super Bowl-favoritterne, men de var lige ved at gå fra banen med et æg mod et af NFLs ringeste hold. Sæsonen er naturligvis ikke slut på grund af et pinligt resultat i uge 3. Vikings kan ligeledes trøste sig med, at Packers også tabte til Redskins. Det giver en delt 2. i divisionen, der er helt åben. Vikings har med andre ord mulighed for at vende skuden og lægge det pinlige nederlag bag sig. Det skulle så gerne ske allerede mod Rams på torsdag.

Ugens NFL spiltips fra Unibet

Unibet er allerede klar med et par gode spiltips, og som sponser kan vi da også lige nævne, at du kan få en velkomstbonus på 100% op til 1.500 kr., når du tilmelder dig. Læs mere om detaljerne her.

Spiltip til kampen mellem Kansas City Chiefs og Denver Broncos

I sidste uge gik vores spiltip på, at man spiller på over i Chiefs’ kampe, indtil det giver bagslag – og der ser ikke ud til at være nogen grund til at stoppe med det nu. Linjen er sat højt igen, og man kan godt være en smule nervøs for, om Broncos’ angreb kan skabe nok points, når de spiller mandag aften i Denver. De tidligere Chiefs-kampe var mod eksplosive angreb, der må regnes som værende på et højere niveau end Broncos.

Chiefs’ håbløse forsvar formår måske at lukke omkring tre touchdowns ind, hvilke passer med at Broncos snitter omkring 20 points per kamp i denne sæson. Samtidig er den laveste score mod Chiefs 27 i søndags. Herefter vil det være op til Chiefs-angrebet at score fem touchdowns i den anden ende. Kansas City har scoret over 35 points i alle kampene i denne sæson og gør det igen. I søndagens kamp lykkedes det endda at score 35 points i første halvleg. Spørgsmålet er så, om det det Chiefs-hold, vi ser på søndag, er det hold der dominerede i første halvleg, eller det hold der scorede 3 point i anden halvleg. Gæt på det første!

Spiltip: Over 56 points i kampen til odds 1.93

Tip til kampen mellem Cleveland Browns og Oakland Raiders

Det lykkedes endelig for Cleveland Browns at få en sejr i hus mod New York Jets i torsdags. Sejren blev endnu sødere af, at det var klubbens unge håb Baker Mayfield, der sikrede Browns sejren efter at have været bagud med 14-3 ved halvlegen. Spørgsmålet er nu, om Cleveland kan bygge videre på deres momentum. En sejr over Jets er måske ikke den helt store skalp, men man skal huske, at Cleveland var et field goal fra at have vundet både over Steelers og Saints – to hold der inden sæsonstarten blev set som Super Bowl-favoritter. Browns kan ride på bølgen fra sejren over Jets og sikre endnu en sejr over Raiders. I og med at Browns spillede deres sidste kamp torsdag, har de haft ekstra tid til både at forberede sig og til komme sig over de værste knubs – dette kan give dem yderligere en fordel.

Mens der er masser af momentum hos Browns, går det stik modsat i Oakland. Vi er nu tre uger inde i Jon Gruden-æraen, og det er stadig ikke blevet til en sejr. Problemerne opstår især i 4. quarter, hvor Raiders har haft alvorlige problemer med at lukke kampene – Raiders har samlet tabt de tre fjerde quarters i denne sæson 3-37. Jon Gruden har lovet at fikse problemerne, og Marshawn Lynch har været ude og sige, at holdet kun er små skridt fra at kunne vinde deres kampe. Man kan godt forstå hans optimisme, da Raiders pt. har et af ligaens mest effektive angreb – bolden bliver flyttet masser af yards, men det kniber til gengæld med at få den i endzone.

Så dette Raiders-hold burde kunne vinde nogle kampe på et tidspunkt – men det bliver ikke på søndag.

Spiltip: Browns-sejr til odds 2.30

Tip til kampen mellem Minnesota Vikings og Los Angeles Rams

Efter den katastrofale kamp mod Bills, får Vikings mulighed for at komme tilbage på sporet allerede torsdag, når de møder ligaens muligvis bedste hold, Los Angeles Rams. Rams ligger i toppen af ligaen både offensivt og defensivt, og samtidig ser ikke det ud til, de får meget konkurrence fra resten af deres division. Hvis man skal komme med lidt positivt Vikings-spin, kan man overveje, om at Vikings spillede dårligt mod Bills, fordi de havde fokus på Rams. Vikings har uanset hvad brug for en stor kamp, og det starter i forsvaret. Skal vikingerne have mulighed for at rejse fra Californien med en statement-sejr, skal de have styr på Rams-angrebet.

Everson Griffin spiller ikke for Vikings på grund af nogle problemer uden for banen. Vikings har dog defensive profiler nok til, at et motiveret Vikings-forsvar formår at få sat en prop i det offensive spil hos Rams. Måske ikke nok til en sejr, da Rams’ forsvar kan gøre det samme mod Vikings, men nok til en lavtscorende kamp. Det er to stærke forsvar, der mødes på en torsdag aften, hvor det ikke er unormalt, at angreb ikke klikker. Rams har godt nok scoret 33,34 og 35 points i deres tre første kampe, men to af kampene var mod Cardinals og Raiders, så det dominerende angreb hos Rams kan være på en lidt billig baggrund. Og som før nævnt er det altid en smule anderledes om tordagen.

Spiltip: Under 49.5 points i kampen til odds 1.91

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *