Kan Tom Brady tage den første sejr i 14 år?

Alle og enhver kender Tom Brady og hans evner. Det samme kan siges om alle de titler, både individuelt og til holdet, han har vundet igennem hans glorværdige karriere. Alligevel skal vi hele 14 år tilbage i tiden, før vi finder den sidste udebanesejr i AFC-finalen. Hvad der ligger i det, kan du læse mere om i denne artikel, som er skrevet af Lars Aanæs og Nordicbet, som vi samarbejder med. Du kan oprette en gratis konto og spille på NFL her.

Igen over og ingen ved siden af New England Patriots

New England Patriots er det største dynasti nogensinde i NFL. I mine øjne kan Bears, Cowboys, Packers, 49ers og alle de andre storhedstider, som flere af de mange hold i NFL har haft, ikke måle sig til knæhøjde med det Patriots har leveret igennem de sidste 17 år. Det er helt uhørt det Patriots med en Tom Brady har leveret. Som følge af den magiske dominans, som holdet har haft, så er Patriots også et stort samtaleemner år efter år. Enten er der en kæmpe hype omkring Patriots som uovervindelige, og ellers går snakken omkring de kedelige sager, som trods alt følger med Patriots såsom Deflectgate og Spygate. Senest i denne sæson dømte alle Tom Brady ude grundet et par svingende kampe.

Snakken vil for altid rumstere. Er Brady den bedste quarterback nogensinde? Eller var han en quarterback, som blev båret af et stærkt forsvar og et effektivt løbeangreb? I mine øjne er det noget nonsens. Det gør ikke en dårligere som quarterback, blot fordi han ikke skal forcere noget som quarterbacks med dårligt forsvar og intet løbeangreb skal. Brady er den bedste i historien – tæt forfulgt af Drew Brees og flere af de ældre legender.

Hvis vi kommer tilbage til overskriften på artiklen, får vi natten til mandag et spændende aspekt til denne samtale. Tom Brady har korrekt vundet fem Super Bowls. Men hvor mange kampe har han egentlig vundet på udebane i slutspillet? Et hurtigt kig i historiebøgerne viser, at det blot er blevet til tre sejre på udebane, og af de tre er to af dem i konferencefinalen. Den seneste fandt sted tilbage i 2004-sæsonen. Det er altså 14 år siden det Boston-baseret mandskab senest vandt på udebane i den direkte kamp om at komme i Super Bowl.

Siden sejren over Pittsburgh Steelers den 23. januar 2005 har Patriots været i 9 AFC-finaler med søndagens kamp som den 10ende. Af dem har tre af dem været på udebane. Alle tre kampe blev tabt. Det skete sidst i 2015-sæsonen, hvor Broncos på hjemmebane vandt 20-18 over Patriots. Det giver endnu et krydderi til de mange fans og eksperter, som er kritiske overfor Tom Brady. Ovenstående statistiker viser, at han ikke kan bære sit hold, når de er på udebane og spidser til mod topholdene, hvilket lige netop er tilfældet på søndag, når Arrowhead i Kansas byder til kamp.

Temperaturen viser minus 10 grader ved kampstart på de nuværende vejrudsigter. Det bliver altså en drønkold kamp, hvor rutinen kan få afgørende indflydelse på en kamp, hvor løbeangrebet bliver fokuspunktet fra Patriots' side. Det er nu, at Tom Brady kan bevise han hører til som den absolut bedste af alle. Det vil han gøre med en sejr, hvor det er Brady selv der har været styrmanden i opgøret og med længder udspillet sin unge konkurrent Patrick Mahomes, der er storkandidat til titlen som MVP i denne sæson.

Det kan læses i Nordicbets ugentlige optakt til kampen, hvem jeg tror vinder denne kamp. Uden at have afsløret alt for meget, så kan jeg afsløre jeg ikke er en af de største kritikere af Brady. Det er muligt, det ikke altid er så underholdende at se Patriots smadre alt og alle. At de kan gøre det gang på gang, er dog imponerende, og det skal man tage hatten af for. Brady kan lukke munden for alle kritikere, hvis han tager sejren på søndag – den første i 14 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *